Sådan siger min far, og der er noget om det.
Vi har valgt økonomisk sikkerhed og mange materielle goder fra. Jeg arbejder ikke, vi lever af min mands (ikke imponerende) løn. Til gengæld har vi god tid, tid til at lave hjemmelavet saft med børnene, tid til at hygge om eftermiddagen, selvom børnene skal til spejder.
Jeg vil ikke påstå at alle kunne gøre det hvis de havde lyst, altså leve af en løn, for det handler jo også meget om hvor dyrt man bor og lignende, men mange kan. Det kræver nogle afsavn, vi kan fx ikke se luksusfælden, de unge mødre eller paradise hotel, for det er dyre tv pakker som vi ikke prioritere. Men orker alligevel ikke flere dumme teenagere eller forkælede middelklasseborgere i tv. Vi kan heller ikke få en ny Ifone, selvom det da ville være dejligt. Men jeg ringer nok ikke oftere til vennerne af den grund, og den telefon jeg har virker jo også fint.
Det skal dog ikke varer evigt, på et eller andet tidspunkt skal jeg igang på arbejdsmarkedet igen. Jeg er pædagog, men jeg ved helt ærligt ikke om jeg orker at være sammen med 70 børn på meget lidt plads 7 timer hver dag igen. Måske finder jeg på noget helt andet at lave. Ind til videre har jeg også min webshop www.stjerneleg.dk, hvor jeg sælger legetøj, fordi det kunne være sjovt at prøve, og man lever kun en gang.
Men projekt simple living er gået igang, nu skal jeg smide ud. Alt det som jeg ikke har brug for, eller som ikke har betydning for mig skal ud af mit liv. Det er lettere sagt end gjort, for jeg er glad for ting, jeg er en samler. Har det efter min mor, som arvede egenskaben efter sin mor. Social arv er svær at vende, Isabella har allerede genet, hun samler helt vild og er ved at blive nutz en gang imellem.
Jeg har været igang med at smide ud, men lige meget hvor meget manden min kører på lossepladsen, så bliver vi ved med at have ting. Alt for mange ting.
Men det stopper nu......tror jeg nok ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar